Hammerknuden (Hammeren) – det vilde næs på Nordbornholm

Et landskab formet af gletsjere

Hammeren skylder sin barske karakter istiden. Fremrykkende gletsjere fjernede alle sedimenter og blotlagde det nøgne granitunderlag – en af de fineste frilægninger af denne type i Europa. På mange klipper kan man stadig se isskurestriber, der viser isens bevægelsesretning. Området er adskilt fra resten af øen af en sprækkedal, hvilket giver det følelsen af en selvstændig, isoleret verden.

Klimaet og de kraftige havvinde har sikret, at vegetationen på Hammerknuden hovedsageligt består af hede, dværgbuske og lav, tæt krat. Fraværet af høje træer forstærker indtrykket af rå, åben vidde – og på en klar dag kan man se den svenske kyst herfra.

Graniteventyret i 1800- og 1900-tallet

Hammeren er ikke kun vild natur – det er også et område med en rig industrihistorie. I 1800- og 1900-tallet leverede de omkringliggende granitstenbrud byggemateriale til store projekter i Danmark og i verden. Det mest markante spor fra denne æra er Opalsøen – en dyb, smaragdgrøn sø, der fylder et tidligere stenbrud, forbundet med kysten af en 290 meter lang tovbane til granittransport. Oppe på plateauet ligger endnu en stenbrudsø – Krystalsøen.

Den største sø på Hammerknuden – og på hele Bornholm – er Hammersø. Det er den eneste botnsø (glacial klippebassinsø) i Danmark. Omgivet af hede og klipper, med udsigt til ruinerne af Hammershus, udgør den et af de mest maleriske punkter på rundturen om næsset.

To fyrtårne

På Hammerknuden står to fyrtårne – hvert med sin egen historie og karakter.

Hammeren Fyr (det Store Fyr)

Hammeren Fyr står på toppen af det 82 meter høje Ørnebjerget – det højeste punkt på Nordbornholm. Et fyrtårn har fungeret på dette sted siden middelalderen, og det nuværende granittårn, bygget af sten brudt blot et par hundrede meter derfra, stammer fra 1872. Taget ud af regulær drift i 1990, har det atter lyst om natten siden 2011. Det byder på fremragende udsigter.

Fyrtårnet Hammeren Fyr – mere information

Hammerodde Fyr (det Lille Fyr)

Hammerodde Fyr står på Bornholms allernordligste spids. Opført i 1895 som hjælpefyr er det stadig i drift den dag i dag. De omkringliggende personaleboliger er i dag private sommerhuse. Det er øens nordligste punkt – hinsides det er der kun hav.

Fyrtårnet Hammerodde Fyr – mere information

Udsigt over Hammerhavn fra Hammerknuden

Salomons Kapel – ruiner af et fiskerkapel

I nærheden af Hammeren Fyr, lige ved den klippefyldte kyst, ligger ruinerne af Salomons Kapel. Kapellet blev bygget i begyndelsen af 1300-tallet af tegl og tilhuggede kampesten på foranledning af ærkebiskoppen af Lund. Det er opkaldt efter Sankt Salomon, en dominikanermunk.

Kapellet blev opført i to etaper – først en lille rektangulær kirke, derefter et våbenhus mod syd. Rester af alteret og murede bænke langs væggene er stadig synlige. Kapellet var knyttet til Bornholms sildehandel med hansestæderne Hamborg og Lübeck fra 1200- til 1400-tallet – fiskere, der landede deres fangst i de naturlige bugter langs Hammerknudens kyst, havde brug for et sted til bøn.

Vandrestier – Hammerknuden rundt

Hele næsset er gennemskåret af et net af vandrestier, der forbinder Sandvig med ruinerne af Hammershus. Den mest populære rute er Hammerknuden-rundturen – den følger den klippefyldte kyst mod nord til Hammerodde Fyr og fortsætter derefter ad kyststien mod sydøst i retning af Hammerhavn.

Undervejs passerer man Opalsøen med den tidligere tovbane, Hammersø med panoramaudsigt til Hammershus, ruinerne af Salomons Kapel og begge fyrtårne. Ruten er af moderat sværhedsgrad, men kræver godt fodtøj – terrænet er klipperigt, og dele af kysten kan være stejle.